Vi skruer op for sus, brus og glimmer, og hylder ABBA, Melodi Grand Prix og Eurovision med et festligt fyraftensevent.
Den store Eurovision Song Contest finale finder i år sted i Malmø, og her fejrer man ikke kun sidste års vindersucces med Loreen, man fejrer også 50-års-jubilæum for ABBA, der vand den internationale musikkonkurrence med storhittet "Waterloo" i 1974.
Meget er sket siden ABBA-bølgen for alvor begyndte at rulle, så vær med når vi ser tilbage på et af musikhistoriens absolutte megabands, og samtidig dykker ned i den mangeårige Melodi Grand Prix og Eurovision-historie.
Festlighederne toppe med sus, brus og musikalske indslag, og vi giver en præmie til den mest funklende deltager - så kom gerne i guldsko og glimmerskrud, hvis du lyster!